Varmepude til mikroovn – Varmepuder med hvedekerner
Lav din egen varmepude i mikroovnen med hvedekerner og en bomuldspude. Nemt og lige til.
Annoncer fra Google
Selvom varmepuder ikke er det dyreste produkt i hele verden, er det nu meget rart at kunne spare nogle penge. Og er du i gør det selv-ånden, er denne artikel helt sikkert noget for dig. Du kan lave din helt egen varmepude, og det kræver kun en mikroovn, bomuldsstof samt en god bunke hvedekerner.
Selve betrækket er du selv nødt til selv at lave (eller købe). Vigtigt er det dog, at det er af bomuld. Når det er på plads, fylder du ganske enkelt puden op med hvedekerner (sats på at bruge 1 kg – afhængigt at størrelsen), sådan så de fylder godt ud, men ikke for meget, for varmepuden skal også kunne formes. Sy puden sammen. Derefter putter du den i en mikroovn, giver den 2-3 minutter, og vupti, du har lavet din egen varmepude i mikroovn med hvedekerner, som kan holde varmen en god times tid.
Giv lyd fra dig, hvis du prøver dig frem med det her. Det kunne være sjovt at høre, om andre har haft succes med det.
Annoncer fra Google
Hej
Jeg har en varmepude med byg kerner og den virke på samme måde, den har jeg fået af en gammel dame der sidder og laver sådan nogle. Nu vil jeg prøve at lave nogle hansker selv med hvede/byg kerner i, til når jeg skal kører på knalert om vinternen.
Kommentar af Anna — nov 2010
Hej Anne
Tak for din kommentar. Jeg var ikke klar over, at bygkerner også kan bruges. Og det lyder da alt for genialt med de handsker. Jeg kunne personlig godt tænke mig nogle hjemmesko … eller hvad med en hel dragt?
Kommentar af Jan, redaktør — nov 2010
Jan, dine sutsko er lige her: http://www.coolstuff.dk/Slippies
Mon ikke konen skal have sådan et par til jul? Det tror jeg nok, hun skal.
Kommentar af Jesper — nov 2010
Ej! Hvor genialt!
Tusind tak, Jesper. Nej mand, hvor er det bare for fedt. Must-have, siger jeg bare!
Kommentar af Jan, redaktør — nov 2010
Hej… vil gerne lave sådan en, men skal det være hele hvedekerner eller må det godt være de der hedder knækkede hvedekærner…?
Kommentar af jensen — dec 2010
Hej Jensen
Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har ikke set andre opskrifter nævne, om det også må være knækkede hvedekerner.
Hvis du selv finder ud af det, må du meget gerne melde tilbage
Kommentar af Jan, redaktør — dec 2010
Jeg har nogen erfaring med både bygkerne og grødris og tror egentlig at alle former for korn kan bruges. Jeg har også lavet pudebetræk i fleece, så fungere varmepuden som den bedste sovebamse for mine børn.
Kommentar af Nina — jan 2011
Hej Nina
Tusind tak for opklaringen. Grødris er jo nemme at finde i alle supermarkeder, og så er de billige. Det skal afprøves.
I øvrigt god ide med at bruge fleece!
Vh. Jan
Kommentar af Jan, redaktør — jan 2011
Eiii, jeg har sådan søgt efter noget andet at lave de varmepuder af end hvedekerner, og nu sidder jeg så her og læser at der kan bruges både byg og grødris. Jeg har også hørt at man kan bruge kirsebærsten, men hvem kan spise så mange kirsebær.
Tak skal I have, og fortsat god fornøjelse med de dejlige varmepuder.
Lise
Kommentar af Lise — feb 2011
Lise, du sender bare kirsebærene til mig, så skal jeg nok spise dem og sende stenene tilbage til dig
Vh. Jan
Kommentar af Jan, redaktør — feb 2011
Grødris fungerer perfekt og er nemme at f fat i
Kommentar af Marianne — feb 2011
Super, at få det bekræftet af endnu en.
Tak for din kommentar, Marianne
Vh. Jan
Kommentar af Jan, redaktør — feb 2011
hej jeg hedder marcus er det sådan at man kan bestille en varmepude?
jeg kom til at lægge den gamle ude i regnen
Kommentar af marcus — apr 2011
Hej Nicklas
Siden her har intet med salg at gøre – så du må prøve dit held andetsteds.
Held og lykke!
De bedste hilsener
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — apr 2011