Slankekur for unge og børn

En slankekur for børn og unge kræver en ændring i livsstil lige som med alle andre fornuftige og sunde slankekure. Læs her, hvad der er skidt og kanel i forhold til vægttab for den yngre del af befolkningen.

Grundlæggende kan man sige, at en hver slankekur skal holdes på et forsigtigt plan fra start til slut – dette gælder især slankekure for børn. Her lærer du om, hvad du skal passe på.

Man skal tage i betragtning, at når børn og unge, der endnu ikke er fuldvoksne rent fysiologisk, skal opnå et vægttab, så skal man være ekstra påpasselig. Sundhed skal altid komme i første række; men det gælder så alligevel også i alle andre tilfælde – altså også, hvis det drejer sig om voksne mennesker.

Unge kroppe tåler mindre

Selvom hurtige slankekure kan være usunde for voksne, er det bedst at være på den sikre side, når det drejer sig om den yngre del af befolkningen. Idet børn stadig vokser, er det specielt farligt med hurtige vægttab. Det kan påvirke barnet på lang sigt, og det er der nok ingen af os, som ønsker.

En gradvist langsom livsstilsændring er altid bedst

Det fuldvoksne menneske kan i højere grad tilpasse kroppen til en livsstilsændring i forhold til mad- og kostvaner, men det er en kende anderledes, når vi snakker om børn og unge. Det er i hvert fald, hvad jeg konkluderer (er du af en anden holdning, så er der et kommentarfelt nederst på siden).

Lige som børns sind også er skrøbeligt, gælder det samme for deres fysik.

Hvordan kan mit barn tabe sig?

Har du et overvægtigt barn, som trænger til at tabe sig, er det altså ikke meget anderledes end ved at vægttab for voksne; slankekuren skal blot påbegyndes mere glidende, så at sige, og hele processen må aldrig blive for ekstrem. Glem alt om Atkins-kuren (“kulhydrat-kur”) og andre ekstreme slankekure; det er i hvert fald mit råd.

Når I begynder med en kur (du skal støtte dit barn), skal du stille og roligt sørge for at barnet begynder at få sundere kost. Derudover skal motion også indtænkes. Men det skal ske glidende, så barnets krop kan følge med. Et barns hud er stadig meget elastisk, og det betyder, at der som regel kan undgås strækmærker efter afsluttet slankekur – såfremt det sker i et stille og roligt tempo.

Det sværeste er måske at “lokke” unge til at spise sundere. Men her er du nødt til at være konsekvent. Motionen plejer ikke at være det sværeste, for unge kan som regel godt lide at være aktive og lege udenfor. Er dette et problem, så skal dig og dit barn sammen prøve at finde en sport, som barnet kan lide.

Det var blot mine tanker i forhold til slankekur for unge. Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har en holdning til, hvordan man lettest motiverer og aktiverer børn til en sundere livsstil og et nødvendigt vægttab.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.