Natarbejde og aftenjob – Job til natteravnen

Få flere penge ved at arbejde om natten eller aftenen, men husk, at det er farligt for dit helbred. Man skal være af en særlig støbning, hvis man vil tjene sine penge i de sene aften- eller nattetimer.

Selvom vi mennesker har det bedst, når vi får vores nattesøvn, kan vi ikke komme udenom, at der altid vil findes aftenjobs og natarbejde. Man skal være af en særlig støbning, hvis man vil vove sig ud i et natarbejde, men for nogle er der ganske enkelt ikke andre muligheder end at arbejde sent på aftenen eller natten.

Ekstra kontanter på lommen

Det hele handler vel om at tjene flere penge. Hvis du er studerende eller bare ikke får nok penge til at ernære dig via dit dagjob, så er natarbejde jo en mulighed. Selv ville jeg aldrig kunne forene mig med tanken om at skulle have et job, hvor jeg skal sove dagen væk og være vågen hele natten. Det er simpelthen for hårdt.

Hvilke jobs findes der?

Nogle vælger at blive avisbud. Det kan også være et ganske roligt arbejde at cykle rundt i gaderne om aftenen eller natten, når der ikke er den store trafik. Man får tid til at tænke over tingene – som regel uden forstyrrelser fra medarbejdere og den slags. Man er sin egen herre, men der er ikke ligefrem prestige i det.

Har du kørekort, kan du også tage et natarbejde som taxachauffør. Det er derimod knap så fredeligt, men kan oplever til gengæld noget – kommer ud mange forskellige steder, møder nye mennesker.

Natarbejde – Arbejd hjemmefra

For de it-kyndige kan det også lade sig gøre at tjene penge ved at arbejde hjemmefra i de sene nattetimer, dvs. tjene penge på nettet, hvilket du nok kan læse mere om herinde på et senere tidspunkt. Det kan jeg fx tillade mig – men det er ikke noget, jeg altid gør eller decideret har lyst til. Jo, jeg er en natteravn – indrømmet – men jeg bryder mig på den anden side heller ikke om at sove dagen væk.

Det er sundhedsskadeligt at arbejde om natten

Gør du det i kun i perioder, hvor du som jeg selv har mulighed for at strukturere din dag, er det knap så farligt. Men kører du med en omvendt døgnrytme, er det dårligt. Hvis vi snakker sundhed, så bør du i hvert fald vide, at sådan et job kan skade dig. Nogle bliver eks. deprimeret; det skyldes, at de ikke får nattesøvn og altså sover om dagen, hvor det nødvendige sollys bliver gemt bag gardinerne i soveværelset. Mangel på sollys er dårligt for os mennesker.

Der findes mange andre ting, der er farlige i forhold til job om natten og i den sene aften. Så pas på med det og overvej nøje hvad der er vigtigst: Dit helbred eller penge …

Har du selv erfaringer med dette, kan du byde ind med en kommentar hernede i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.