Depressionstest og depression – Test dig selv online her, gratis og selvfølgelig 100 % anonymt
Praktiserende læger og kyndige anvender som regel et skema til at teste om, hvorvidt man er deprimeret. Sådan en depressionstest kan du tage online, hvis du har svært ved at tage skridtet hen imod professionel hjælp. Læs mere om, hvordan du kan teste dig selv for depression i denne artikel.
Annoncer fra Google
Nogle har svært ved at henvende sig til deres læge, hvis man sidder med tankerne om, at man måske er deprimeret. Der er bestemt heller ikke noget sjovt i at gå til lægen med en forespørgsel om en depressionstest – men endnu sværere er det at gå med disse tanker helt alene.
Som udgangspunkt vil jeg til en hver tid anbefale dig at kontakte din læge, hvis du mener, at du den seneste tid eller i værste fald i en længere periode har gået med nogle tunge tanker, der måske kunne være af særlig depressiv karakter.
Nogle er også “bange” for at komme ud med den slags tanker, fordi det måske virker pinligt. Det kan være, at din læge har virket lidt uforstående overfor tidligere problemer, du er kommet med … men så er det måske også tegn på, at du burde skifte ham/hende ud?
Test dig selv med Psykiatrifondens depressionsskema
Med dette skema skal du svare på nogle spørgsmål, og når du har lagt tallene fra resultaterne sammen, kan du få en overall score, som kan give en indikation om, hvorvidt du måske er deprimeret eller ej.
HUSK, at en høj score ikke nødvendigvis betyder, at du er deprimeret. Diagnosen depression stilles bl.a. ud fra samtaler med din læge, hvor denne test blot benyttes som hjælpeværktøj. Du er i øvrigt velkommen til at dele dit resultat 100 % anonymt ved at lægge en kommentar nederst på denne side; det er der mange andre, der også har gjort.
Fik du en høj score?
Der er mange måder, hvorpå du kan komme ud af din depression, og hvis du er kommet til den konklusion, at din læge, psykolog, psykiater osv. ikke kan hjælpe dig nok, findes der – ud over forskellige råd om kost, motion og socialt samvær med andre mennesker – også andre hjælpemidler, som er naturlige og effektive.
Prøv at tage et kig på Malte Langes lydbog Kom ud af depression – fornyet glæde og overskud. Malte Lange er utroligt dygtig inden for hypnose og NLP, og rigtig mange har opnået gode resultater ved at lytte til hans lydbøger om personlig udvikling 
Annoncer fra Google
42
Kommentar af Christina — okt 2010
Hej Christina
42 ud af 60 mulige lyder umiddelbart ret højt :O Men tusind tak for dit svar!
Vh. Jan
Kommentar af Jan, redaktør — okt 2010
Hej.
Jeg fik 32 point….hvad betyder det så?
Kommentar af Jette — okt 2010
Kære Jette
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan desværre ikke svare på, om du har en depression, uden at have set de præcise svar og uden at have snakket med dig. Der kan være mange grunde til, at du har svaret som du har; så bare fordi, du har en relativt høj score, behøver det nødvendigvis ikke betyde, at du er deprimeret.
At du har fundet frem til denne side og har taget testen må betyde, at du søger svar på, om der skulle være noget om snakken. Jeg ville tage kontakt til en læge, så I sammen kan spore jer ind på, om der er noget, du måske skal arbejde med.
Go’ vind
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — okt 2010
Jeg er 16 år gammel, og jeg fik 35 point.
Kommentar af Pernille — okt 2010
Hej Pernille
Cool, at du deler dit resultat med os andre. 35 point er ganske højt, og hvis jeg selv scorede 35, ville jeg i hvert fald overveje at kontakte min læge. Det er bedre at være på den sikre side
Du må have en go’ søndag
Kommentar af Jan, redaktør — okt 2010
55
Er lige blevet sygemeldt fra arbejdet og kommet under medicinsk behandling for depression – nok meget godt
Kommentar af karina — okt 2010
Hej Karina
Hooold da op
Det må være en lettelse at få taget skridtet hen imod bedring 
Jeg ønsker dig det allerbedste!
De bedste hilsener
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — okt 2010
51
Kommentar af Rikke — nov 2010
Jeg fik 50 :/
Kommentar af Sofie — nov 2010
Hej Sofie
Det er godt nok højt. Jeg håber, du vil tage kontakt til din læge. Og tusind tak, fordi du deler resultat her på siden. Jeg er positivt overrasket over, hvor mange der har kommenteret dette indlæg.
Kommentar af Jan, redaktør — nov 2010
Fik 60 point… Trist.
Kommentar af Merc — nov 2010
Hej Merc
Jeg ønsker dig god vind fremover!!
Kommentar af Jan, redaktør — nov 2010
48, og ja jeg føler mig depri, og er også lige blevet sygemeldt, men…..
Kommentar af pia — nov 2010
Hej Pia
Godt, at du har taget et skridt frem i den rigtige retning i og med, du har sygemeldt dig. Det synes jeg godt, du kan være stolt af, selvom det er svært at se. Når man har en depression, er det vigtigt, at man fokuserer 100 % på sig selv og sit eget helbred.
Til de af jer, der kommenterer herinde, vil jeg gerne dele en video fra YouTube, som altid får mig i bedre humør:
http://www.youtube.com/watch?v=MslbhDZoniY&feature=player_embedded
Kommentar af Jan, redaktør — nov 2010
Fik 41.
- har haft slemme perioder i de senere år, med store nedture, men har bare ikk den store viden om hvad man skal gøre.
Kommentar af Nátascha — nov 2010
og er kun 17
Kommentar af Nátascha — nov 2010
Jeg er 45 år og jeg fik 37 point
Kommentar af Lise Maria — nov 2010
Jeg er 34 år og fik 48 point.
Kommentar af carina — dec 2010
Hej Nátascha
Din læge ved uden tvivl en masse! Der er jo en grund til, at medicinstudiet tager en hulens masse år
Og til Lise Maria og Carina: Tusind tak for jeres kommentar!
Kommentar af Jan, redaktør — dec 2010
49 point og er 19 år gammel.
Kommentar af Jeanett — dec 2010
41 point. Ved ikke om hvor slemt eller ikke slemt det er ???
Jeg er ung, og sidder i en meget stram og trist sygdoms situation, som også er alt ødelæggende for alt andet kan man sige. Så mon ikke det spiller en stor rolle i mine svar
Kommentar af L.Clausen — dec 2010
Hej Clausen
Tusind tak for din ærlighed!
Det er helt naturligt, hvis din nuværende situation påvirker dine svar. Omvendt kan man sige, at det ville være underligt, hvis din situation ikke påvirkede dine svar. Hvis jeg selv var meget syg, ville det uden tvivl også påvirke mit sind.
Du kan stille dig selv følgende spørgsmål: Hvordan ville jeg have svaret på spørgsmålene, før jeg var syg?
Mange hilsener
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — dec 2010
Hej jeg er en pige på 14 år og jeg har været i pille behandling for depression sidden jeg var 11, og går ugenligt til psykolog. men jeg får stadig 60, hvorfor bliver jeg ikke gladere? Mvh Sabrina
Kommentar af Sabrina — dec 2010
Hej Sabrina
Efter 3 års behandling med både medicin og psykologhjælp uden effekt, lyder det som om, at det, der bliver gjort ved din depression overhovedet ikke virker.
Jeg er hverken læge eller psykolog, så jeg er på ingen måde kvalificeret til at vurdere, hvad der helt konkret er den rette løsning. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, at problemet skulle ligge andetsteds …
Du fortæller heller ikke, hvor lang tid, du har gået til psykolog; men hvis det har været meget lang tid, så var det måske på tide, at du tog en snak med din læge og dine forældre.
Hvis det, du gør, ikke virker, så ligger løsningen måske et andet sted – hos en ny psykolog eller en anden form for terapi. En NLP-coach kunne også være en mulighed.
Jeg vil lige igen nævne, at jeg hverken er psykolog eller læge, og derfor ikke professionel eller måske særligt kvalificeret til at hjælpe dig. Jeg har dog selv haft rigtig dårlige perioder, og jeg har stiftet bekendtskab med mange, som også har haft det …
Men én ting kan jeg sige dig: Hvis du overhovedet ikke kan se fremgang via pillebehandling og den psykolog, du får “hjælp” hos, så skal du helt bestemt finde en anden løsning – en, der rent faktisk virker.
Husk, at der altid er en løsning!
ALTID!
Du er MEGET velkommen til at skrive hér igen eller kontakte mig ved at klikke på “Kontakt” oppe i menuen og skrive en mail.
Jeg ønsker dig det bedste! Og skriv endelig igen, Sabrina
Mange julehilsener
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — dec 2010
21 point 25år gammel
Kommentar af michelle — dec 2010
jeg er 16 år
jeg fik 34 point :/
Kommentar af Amalie — dec 2010
Efter at have læst kommentarerne igennem tog jeg testen een gang til, for jeg troede først, at jeg havde gjort noget forkert. Men nej, det viser sig bare, at jeg er “rask”. 26 år og 15 point.
Jan, jeg har forresten også været på den kålkur, du er i gang med. Jeg kan vidst kun sige held og lykke, jeg blev nemlig ikke selv noget mønstereksempel og droppede den efter 3 dage med kålsuppe til morgenmad
Kommentar af Helle — jan 2011
Hej Helle
Tillykke med resultatet
Ej, hvor spøjst mht. kålkuren. Men nu er det ikke en decideret kålkur, jeg er på. Jo, jeg spiser kålsuppe hver dag (dog ikke lige for tiden), men jeg undgår generelt bare for mange kulhydrater og spiser sundere end tidligere. De to første kilo er i hvert fald smidt. Det har jeg skrevet lidt mere om her: Hvordan går det med slankekuren?
Personligt synes jeg, det har været lækkert at spise suppe flere gange om dagen – specielt om morgenen, hvor jeg normalt ikke kan få fast føde indenbords
Kommentar af Jan, redaktør — jan 2011
fik 21…
Kommentar af Amalie — jan 2011
Hej jeg 16, skrive en skole stil om enmet, det var derfor jeg fandt siden. Men jeg tog testen og fik 38 “point”… Er det godt eller dårligt?
Kommentar af :) — jan 2011
Scorede 40 point..
Har ikke nogen livsglæde længere. Har ikke sovet odenligt siden aug. hvor kæresten gjorde det forbi. Vågner adskillige gange om natten. Kan gå i seng kl 23.00 og vågne kl 04.00
Synes I jeg skal opsøge læge, og hvad skal jeg sige til ham?
Uddannelsesmæssigt går det kun ned ad bakke. Kan ikke finde elevplads. Og kan ikke overskue at starte på noget nyt.
Kommentar af Den triste — jan 2011
Hej 16-årig, som skriver stil om emnet
Du kan aldrig vurdere noget ud fra en enkel test, men du kan bruge den som indikator. Nogle kan desuden have svært ved at være 100 % ærlige med sig selv i forhold til at at svare så rigtigt som muligt i sådan en test. Der kan være nuværende episoder i ens liv, der kan være altoverskyggende – eks. kærestesorger – og det kan påvirke svarene i høj grad, også selvom, du ikke er decideret deprimeret.
Men for at tage det sort på vidt, så er 38 et ret negativt resultat i netop denne depressionstest. Groft sagt, så svarer det til, at du mere end halvdelen af tiden føler dig trist eller “utilpas” – hvilket jo ikke er helt positivt. Desværre.
Hvis du vil have et mere konkret svar på, om du virkelig er deprimeret, skal du tale med en læge eller en psykolog. Du bør aldrig bruge en test som endegyldigt bevis på, om du er deprimeret.
Jeg håber, det var svar nok
Du er meget velkommen til at stille flere spørgsmål, hvis det er 
Kommentar af Jan, redaktør — jan 2011
Hej Den triste
Tusind tak for din kommentar!
Jeg synes, det er flot af dig, at du står frem og anerkender din situation.
Jeg kan sige ærligt til dig, at jeg selv har været igennem præcis det samme som dig. Kæresten slog op, og min verden krakelerede fuldstændig.
Du kan tage en snak med din læge og sige det som det er. Måske han kan henvise til en psykolog, som kan hjælpe dig med at snakke om din situation. Du skal ikke skamme dig over at tale med en psykolog, men i stedet være stolt over, at du gør noget med din situation. Det er der rigtig mange, der ikke gør/tør, og så sidder man ellers bare med de dårlige tanker med sig selv og kommer ingen vegne.
Ellers, så kan jeg kun give dig mine personlige råd, som jeg selv fulgte, da jeg var i samme situation som dig:
1. Dyrk motion. Det hjælper sindssygt meget på et dårligt humør.
2. Vær sammen med andre mennesker, dvs. venner, familie og bekendte så meget som muligt. Vær sammen med andre mennesker i virkeligheden – ikke bare på Facebook eller på Messenger el.lign. Men har du ikke lige mulighed for at gå ud og møde andre, så brug Facebook og Messenger. Vær i kontakt med andre, for det “tager tankerne væk”.
Disse to råd lyder så banale, men de hjælper SÅ meget! Det kræver “bare”, at du følger dem. De virkede for mig.
Tænk også over dette: Hvad tror du, du ville have scoret i depressionstesten, før din kæreste slog op? Hvis du ville have scoret lavt, ja, så kan du være ret sikker på, at du ikke er deprimeret lige nu, men at det er udelukkende kærestesorger, der er på spil. At du har haft det dårligt i så lang en periode kan også tyde på, at du er meget følsom. For det tog også tid for mig.
Du skal vide, at du nok skal få det godt igen. Men det tager tid. Sådan er det bare, og du er bestemt ikke alene. Flere millioner mennesker går igennem kærestesorger hvert år, og det er f*cking hårdt, men der er lys for enden af tunnellen.
Du er meget velkommen til at skrive herinde igen, hvis jeg ikke har svaret godt nok eller hvis du vil have noget uddybet. Du er også MEGET velkommen til sende en mail til mig via kontaktformularen på kontakt-siden lige her
Mange hilsener
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — jan 2011
#5 og jeg er i behandling mod depression og har været det i 4 måneder. Ja ejg bliver ikke taget alvorligt hos lægen. jeg får kun 100 mg piller, men det hjælper da ikke når selvmordstankerne ikke forsvinder eller jeg gør et forsøg og ikke bliver indlagt
Lorte samfund
Kommentar af Jeanette — feb 2011
Hej Jeanette
Hvis du føler, din læge ikke tager dig seriøst, så er det om at skifte læge med det samme. Jeg har selv kendskab til flere læger, der virker “ligegyldige” eller bare siger “Ja-ja, så får du bare lidt af det her, og så skal det nok gå alt sammen”.
En god ide ville være at skifte til en hvilken som helst anden læge i nærheden, eller endnu bedre: forhør dig hos venner og bekendte om de kan anbefale en læge, fordi du ikke føler, din egen læge er god nok.
Hvis det – grundet din situation – virker uoverkommeligt at skifte læge, så se, om du kan få hjælp/støtte fra en god veninde eller partner.
Mange hilsener
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — feb 2011
43
Kommentar af Thomas — feb 2011
Til “Hanne”:
Ja, jeg forstår, hvad du skriver. Og jeg ville absolut undlade at skrive om emnet på denne side, hvis det ikke var, jeg vidste utroligt meget om det og havde haft mange års erfaringer med det på nært hold. Måske var det en fejl, at jeg in the first place ikke undlod at skrive om det på en side som denne. Men sket er sket, og jeg sletter ikke indlægget, og vil fortsat forsøge at komme med personlige råd i kommentarfeltet, fordi jeg ved, jeg bidrager med noget positivt og med råd, jeg kan stå 100 % inde for.
Jeg har slettet kommentarer (inkl. dine), som er irrelevante for selve indholdet af dette indlæg. Har du andet på hjerte, så svarer jeg gerne på mail.
Kommentar af Jan, redaktør — mar 2011
Hej, jeg er 44 år og fik en score på 48 p
skulle nok kikke forbi lægen.
Kommentar af Esben — mar 2011
Hej?
Vil du (jan) gerne sige mig hvad min score betyder? Mange tak!
Jeg får 32 hvis jeg trækker den så langt ned jeg kan, hvis du forstår (“Nej jeg har det liiidt bedre end det og det-agtigt”). 35 hvis jeg er det omvendte. Lå imellem 3 og 4 på næsten alle. Jeg er 14, hvis det hjælper.
tak, ses!
Kommentar af Anna — mar 2011
42…”point”.. hvad betyder det ?
er 29 og studerende
Kommentar af Malene — mar 2011
Hej Esben, Anna og Malene
Tak for jeres kommentarer. Jeg har været på ferie; derfor den sene tilbagemelding.
@Esben
Jo – det er nok en god ide, at du gør det. Det er kun anbefalesesværdigt at få en professionel vinkel på det
@Anna
Dit resultat betyder, at du bør overveje at tage en snak med en anden person om, hvordan du har det – evt. en læge. En god ide er også at gå ind på DepNet.dk, og prøve at fortælle om din situation i et miljø, hvor der både er professionelle samt mange mennesker, der har erfaring med depression.
Jeg forstår HELT præcis, hvad du mener
Depressionstesten kan aldrig fortælle dig, om du er deprimeret eller ej – den skal kun bruges som indikator. Får du en score på 0, er der nok ikke noget. Men scorer du noget mere, så kunne det tyde på, at der er noget i, der skal arbejdes med i forhold til din nuværende situation.
Jeg håber, mit svar kunne bruges bare en lille smule, Anna Du er altid velkommen til at skrive herinde igen
@Malene
42 er ganske højt, og jeg vil derfor anbefale dig at snakke med din læge eller prøve at skrive om, hvordan du har det, inde på DepNet.dk. Det høje resultat kan skyldes mange faktorer, og en simpel test kan aldrig give dig et ærligt svar på, om du er deprimeret eller ej.
Jeg håber dig det bedste, og jeg håber, mit svar kunne bruges. Du er altid velkommen til at skrive herinde igen
Kommentar af Jan, redaktør — apr 2011
Mange tak
Kommentar af Anna — apr 2011
Så lidt
Kommentar af Jan, redaktør — apr 2011
Jeg er 18 år, og fik 57 point :S
Kommentar af Maria — apr 2011
hej er en dreng på 16 som fik 36 point.. har følt mig trist og grædefærdig de sidste ca 2 måneder.. skal jeg gi det tid eller hvad?
Kommentar af Casper Christensen — maj 2011
Hej Casper
Tusind tak for din kommentar, og beklager mit sene tilbagesvar.
Jeg synes ikke, du skal give det mere tid. Og med det mener jeg, at du helt sikkert bør snakke med en professionel. 2 måneder er lang tid at gå rundt og have det dårligt. Hvis du eks. havde haft ondt i armen i 2 måneder, ville du nok også tage et smut forbi lægen, ikke?
God vind herfra, og du er altid velkommen til at skrive igen.
Kommentar af Jan, redaktør — maj 2011
52?
Kommentar af Rebecca — maj 2011
Hej jeg er en 16 årig pige og har fået 47 point..
Jeg mistede min mor for ca. 10 mdr siden..
Men nu har jeg været helt nede de sidste 3-4 mdr. og jeg gider ikke rigtig noget som helst mere? jeg går ikke engan i byen eller er sammen med mine venner og veninder, det ligner mig slet ikke?
Og i de sidste par uger har jeg sådan gået og tænkt på om jeg har fået en depression eller om jeg bare er ved at blive vanvittig..
Jeg syntes ikke jeg magter at skulle give det mere tid nu, og jeg tør ikke snakke med min far om det.
Hvad gør jeg og har jeg en depression?
Kommentar af Susanne — maj 2011
50..
Kommentar af Masja — maj 2011
Hej Jan.
det var egentlig ved en fejl, at jeg kom ind på denne side og synes det kunne være spændende bare at prøve testen, teste har aldrig rigtig sagt mig noget, da jeg ikke tror på at de kan noget, men tog testen alligevel.
Jeg har gået et stykke tid og egentlig bare været trist/træt/doven og græder tit, men kun når jeg er alene, har aldrig været typen der viser mine følelser.. anyways jeg er 18 år og lige droppet ud af gymnasiet, selvom jeg snart ville være færdig med 2.g men jeg manglede i den grad energi og vilje til at skulle tage derhen, det var faktisk mest turen derhen der var slem, når jeg var der så var det jo faktisk meget hyggeligt.
Jeg får stress og lyst til at aflyse alle mine aftale ved ikke om det er en socialforbi? men jeg kan simpelthen bare ikke overskue at skulle se nogen eller lave noget.. men det gik op for mig, da jeg tog testen og mine tårer trillede ned ad min kind at der måske er noget i vejen, jeg kunne aldrig finde på at tage lykkepiller, men hvem skal jeg egentlig snakke med det her om? jeg har lige skiftet læge så kender ham ikke, men føler ikke jeg kan snakke med ham? min mor har sine egne problemer og vil ikke belaste hende med mere. er der et andet sted man kan søge noget “rådgivning”
Kommentar af F.Larsen — jun 2011
Hej
Tusind tak, fordi du har lagt en kommentar her.
Det lyder i dén grad som om, du kunne få meget ud af at snakke med en anden om dette. For mig lyder det ikke som socialfobi i og med, at du faktisk har det fint, når du er sammen med andre; det er mere “turen” over til venner, ud af døren, hen til skolen osv., der er det hård.
En god start kunne være at ringe til DepressionsLinien på telefon 33124774. De holder åbent alle dage – undtagen lørdag – fra klokken 19 til 21. Det fede er, at du kommer til at tale med en, der selv er kommet ud af en træls periode.
Jeg synes, det ville være et stærkt træk fra din side, hvis du ringede derind. Føler du dog, at det til at starte med er et for stort træk, og ville du have det med bedre at skrive end at tale, så vil jeg anbefale dig at skrive til brevkassen på DepNet. Ude i venstre side kan du klikke på “Stil et spørgsmål”. Hvis dit spørgsmål går igennem, så er jeg sikker på, at du vil kunne få noget god hjælp.
Hvis du vælger at stille et spørgsmål inde på DepNet, så vil jeg anbefale dig først at tage et kig på nogle af de spørgsmål, der allerede er stillet, for at give dig en idé om, hvad det er for nogle typer spørgsmål, DepNets redaktion besvarer; det er nemlig ikke alle spørgsmål, der kommer igennem.
God bedring herfra! Og du er altid velkommen til at skrive igen
Vh. Jan
Kommentar af Jan, redaktør — jun 2011
Hej Jan. Vi er to piger, som godt kunne tænke os, at finde ud af hvordan pointene fungerer? Altså hvor mange point man skal have, for at være ikke, let, moderat og svært deprimeret? Det kunne være en stor hjælp, da det er til vores projektopgave. Mvh. Bettina og Mie
Kommentar af Bettina og Mie — jun 2011
Hej Bettina og Mie
Jeg beklager for det sene tilbagesvar!
Testen – som jeg har fundet den – melder ikke noget om den slags. Og jeg formoder, at det også er meget vigtigt at kigge på svarene separat. Men hvis I vil have mit bud på, hvordan det kunne inddeles, så ville det så således ud:
24 – Let
36 – Moderat
48 – Svært
Lad mig lige høre fra jer, hvis I har læst min besked
Vh. Jan
Kommentar af Jan, redaktør — jun 2011
Hej
Jeg har taget testen med en score på 53, jeg ved, jeg har en svær depression, som jeg har været i behandling for i over et år, og det er kun gået den forkerte vej. Jeg vil bare fortælle alle jer med en depression, at selvmord er IKKE løsningen, har selv forsøgt, men blev heldigvis fundet inden det var for sent. Der er altid en anden vej end selvmord.
Kommentar af Marianne — jun 2011
Hvor er det bare fedt, at du deler denne kommentar, Marianne. Det skal du have tusind tak for – ikke mindst, fordi det bestemt ikke er nemt at dele den slags med andre.
Jeg ønsker dig god vind fremover!
Mange hilsener
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — jun 2011
Er næsten 17 år fik 43, har i den sidste tid været ekstremt forvirret og ikke kunne tage beslutninger. Det ødelagde lige et venskab med en, ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg gemmer min sorg og tristhed bag en facade, har ikke lyst til at snakke med min mor,( hun har selv været på en depression som ung, men hun er sådan en pyldre mor) hun vil blive alt får nervøs og hun går selv til psykolog og har egne problemer.
Kommentar af Sara N. P — jun 2011
49
Har stået på i 2½ år – kontaktede min læge for et år siden.. Hun ville sende mig til psykolog 2 gange for at snakke om selvskade, men tænkte ikke på, at jeg havde selvmordstanker – så læger hjælper jo ikke altid
Kommentar af Amalie — jul 2011
Hej Sara
Jeg kan godt sætte mig i dit sted. Men hvis din mor ikke er den, du vil snakke med det her om, så kunne du måske hive fat i en veninde? Jeg ved godt, at det ikke er bare noget, man lige gør – men overvej det!
Hvis det er for svært – og det kan det være – så overvej at skrive på et forum, hvor du kan være helt anonym. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig personligt over mail
Det kan du gøre her >
Kommentar af Jan, redaktør — jul 2011
Hej Amalie
Tak fordi du deler dine erfaringer!
Læger hjælper ikke altid – sandt nok … Jeg har selv haft en læge engang, som var alt andet end sympatisk og forstående for et problem, jeg havde. De findes, desværre! Heldigvis skiftede jeg til en, der var meget bedre.
Har du så skiftet læge herefter?
Kommentar af Jan, redaktør — jul 2011
Nej, det har jeg ikke (:
Man skal bare have hjælp så hurtigt som muligt.
Jeg har stor frygt for dem, så undgår dem helst.. I min verden irriterer de mig bare ved at sætte mig i bås og fortælle, at det er det, der er i vejen med mig. Desuden har jeg det stadig sådan – jeg bad om hjælp da jeg havde allermest brug for det – jeg fik den ikke.. Hvorfor skulle jeg så få hjælp nu ..
Desværre er jeg nok gået i benægtelse tilstand.. og er inde i endnu en sulteperiode.. Så jeg har ikke overskud til dem.. Dog ikke sagt, at læger ikke kan være til hjælp for andre
Kommentar af Amalie — jul 2011
Fik 60, tror jeg. Jeg er 14 år.
Kommentar af Mikkeline — jul 2011
Jeg har en erfaring jeg gerne ønsker at tilføje.
jeg er en pige på 20, jeg mistede min bonus mor i januar iår, det var en stort tab for mig, det gik utrolig hurtigt.. de efterfølgende dage efter hendes død, gik det helt galt, jeg droppede ud af skolen, og begyndte at komme ved min læge hver onsdag. vi snakkede sammen 30 min om dagen, nogle dage fik han mig på bedre tanker, andre gange blev jeg bare sur og gik hjem og lukkede mig inde. Jeg har i den forbindelse udviklet en slags spise forstyrrelse, som gør at jeg kan kontrollere min mad, en uge spiser jeg overdrævet meget, den næste intet, kun vand! Jeg sagde dte til min læge, og han ordinerede Sertralin, til mig, jeg startede på en tablet, op til 2. jeg blev ikke rigtig glad, men blev heller ikke nedtrygt, det jeg oplevede var at jeg overhoved ikke kunne græde, jeg er normalt en ret følsom tøs, men INTET kunne få mig til at tude, jeg prøvede at fremprovokere det, men lige meget hjalp det.. der var intet at gøre.
Da jeg så her i Maj måned skulle opereres i min fod, stoppede jeg med pillerne uden samarbejde med lægen, og så kom det hele bare væltende.. jeg tudede af en reklame på tv, en sang, et ord, eller når jeg synger med på musik. Alle mine følelser kom til kende, på en måde dejligt men også skræmmende.. Det at stoppe med de piller og snakke med en psykolog (når jeg har brug for det, det er jo ikke nødvendig vis hver uge) men det har gjort at jeg er godt på vej videre allerede nu. Jeg er tilstede, det siger min omgangskreds og det mener jeg selv. Jeg tager stilling til ting og følelserne tager jeg også lige ledes stilling til. det er det bedste jeg har gjort.. Men jeg skulle ha en grund til at stoppe med pillerne, for jeg tror på nu, at jeg selv bildte mig ind at jeg havde behov for pillerne.
. jeg er samtidig en overvægtig pige, vejer 110 kg, men mit vægttab skal bearbejdes nu.. og jeg går på en produktionsskole på en idrætslinje, og det giver grobund for mig, på alle mulige planer. så mit råd til jer, er at snak med dig læge ja, men du skal være tryg ved ham/hende.. og start med samtaler en gang om ugen/ hver anden uge. og kan du undgå det, så undgå pillerne, kom ud hjemme fra, se noget andet, dyrk noget motion, og vigtigst af alt, fortæl din omgangskreds om hvordan du har det, for så vil de trække dig ud af dit hjem når du lukker dig inde, og de vil støtte dig og hjælpe dig, men det kan de jo kun hvis du fortæller dem hvordan du har det. jeg håber at det vil hjælpe nogen af jer..
Men husk.. det her er ikek noget der bare tager et halvtår, jeg vælger at arbejde intensivt med det fra nu ind til feb 12. fordi det er vigtigt for mig og jeg kan trække et år ud af udd. kariære kalenderen nu.. gør det mens du har tiden til det, for så mener jeg at det gør dig mest nytte..
, ha en dejlig weekend alle sammen
Kommentar af Sille — jul 2011
Jeg fik 35….Jeg tager akarin og panikagnst:) føler at jeg ikki har det 100%
Kommentar af Eyðritt — jul 2011
ups…for panikangst
Kommentar af Eyðritt — jul 2011
hej jeg en pige på 16 år og fik 39, jeg har rigtig tit nedture og bliver rigtig tit ked af det uden rigtig at kunne forklare hvorfor, jeg har haft prøvet at snakke med en læge, men jeg synes ikke hun kunne hjælpe med noget som helst. Hun foreslog det var pga mine forældres skilsmisse, men det er over 5 år siden og har egentlig aldrig generet mig på nogen måde, så jeg ved ikke rigtig om det kan være det?
Kommentar af 16 årigpige — jul 2011
Jeg er 15 år gammel og fik 44. Tog den 3 gange for at være helt sikker og fik over 40 alle gangene. Jeg har det virkelig ikke godt med mig selv. Virkelig ikke godt overhovedet. Har snakket med lægen en gang for længe siden, men vil helst ikke til psykolog. Er bange for at føle mig som en taber. Jeg græder hver dag. Vil ikke have medfølelse eller noget, vil bare sige til jer andre derude at i ikke er alene om det her. Der er SÅ mange der har det på præcis samme måde som jer. Folk elsker jer. Bare lige så i ved det.
Kommentar af Lea — jul 2011
18 år, og 39 point..
Det er jo ikke lige enhver drøm.:/
Vennerne fungerer ikke, hesten har stået syg i 3 måneder og ved ikke om han bliver klar igen, har lige sagt farvel til min gamle pony og føler ikke rigtig man kan snakke med familien..
den eneste der rigtig vil høre og snakke, er min fætter der bor på Grønland, så det er ikke så tit det sker..
Håber det snart vender, for magter ikke rigtig det her..:(
Kommentar af Sabrina — aug 2011
Fik 52/60 er 15år.
Kommentar af bibi — aug 2011
Jeg er 25 og fik en score på 29.
Jeg har ikke selv overvejet at der skulle være tale om en depression men min veninde der selv er kronisk depressiv mener at jeg måske skulle overveje muligheden.
Mine egne tanker omkring min tilstand er at jeg nok bare er inde i en dårlig periode i mit liv hvor jeg keder mig og er rastløs og føler mig ensom, på både venne-, og kærligheds-fronten.
De perioder kommer og går og tidligere er de gået over igen af sig selv efter nogle måneder.
Min veninde har tidligere bedt mig nævne det for min læge, hvor jeg så fik svaret “Ja vi har jo alle en dårlig dag engang i mellem”.
Jeg har altid været typen der ikke vil belemre lægen med mine småproblemer og siden jeg fik det svar fra lægen, har jeg ikke turde nævne det igen.
Man har vel også både gode og mindre gode tider selvom det ofte virker som om andre ikke har det sådan.
- Er det muligt at man som et mere dybsindigt, filosofisk og eftertænksomt menneske bare ikke er ligeså glad?
- Er der andre der har prøvet lignende reaktion fra lægen?
- Er der andre der har følt sig som hypokonder, hvorefter der rent faktisk var tale om en depression?
Gode tanker til jer alle
Kh. CT
Kommentar af fredag d.26 — aug 2011
hej alle
jeg scorede 47 og har længe følt mig meget nedtrykt og får tit tåre i øjnene uden grund.
jeg har været igang med min uddannelse i ca. et halvt år, og på den tid har jeg ikke følt jeg har haft nogen form for overskud. Igår havde jeg så et mindre sammenbrud, da jeg skulle til at starte op igen.
jeg har så været inde og læse lidt om depression og det har så fået mig til at ringe til min læge, at jeg har været inde og tage denne test.
jeg har i hele perioden med min uddannelse følt mig som “hypokonder” som også CT skriver fordi jeg nærmest er blevet “syg” af ikke at have overskud. derudover har jeg det sidste halve år, taget omkring 10kg på hvilket har påvirket min selvtillid meget.
min kæreste er blevet diagnostiseret med borderline i denne periode også og vi har haft en kæmpe kamp med det.
jeg får ofte hjertebanken, ryster og åndedrætsbesvær (får det af bare at skrive det her)
det som dog undre mig er at der er så meget fokus på selvmord. har ingen selvmordstanker, men kan man have en svær depression alligevel?
det er utrolig rart at læse man ikke er helt alene i tanken om måske at have en depression
kh – Cathrine
Kommentar af Cathrine — aug 2011
Spøergsmål 2,4,5 og6 er på hver 5 resten er lave. Jeg er bare træt af gentagende livslyst. jeg har en skore på i alt 35
Kommentar af Lina — aug 2011
undskyld det modsatte af livslyst…
Kommentar af Lina — aug 2011
kære Jan Redaktør.
Sad lige og læste de forskellige indlæg igennem, og følte lige for at sige et par ord til dig.
Jeg syntes det er fantastisk dejligt at se at du svare så ærligt, giver dig tid til at skrive små som lange svar, og bruger erfaringer fra dit eget liv til at give gode råd. Det varmer altid hjertet at se at når nogen rækker hånden ud, så bliver de modtaget med åbne arme. Så på vegne af mit eget humør, vil jeg gerne sige tak
Kommentar af Julie — aug 2011
Kære Julie
Holy Moly, det var da lige en kommentar, som luner!
Hvor blev jeg dog glad, da jeg læste din kommentar. Tusind, tusind tak!
Masser af hilsener
Jan
Kommentar af Jan, redaktør — sep 2011
47.
Min læge mener bare jeg skal tage mig sammen, og komme lidt i gang.
Kommentar af Mie — sep 2011
Hej, min læge mener jeg er for ung til og have depression(under 18 år)
Kommentar af maggie — sep 2011
43..
Kommentar af Amalie — sep 2011
Hej alle sammen
Bliver man registreret et sted hvis man går til lægen med en depression?
Og i så fald bliver det offentliggjort på ens journal (af en form) så andre læger/sygeplejesker kan se det?
Kommentar af michael — sep 2011
jeg fik 31 ?
har det rimlig mærkeligt fortiden og går med mistanken om at det kunne være deression ?
Håber du kan hjælpe mig med hva jeg skal gøre?
Kommentar af Stephan — sep 2011
Jeg fik 37 – jeg er 15 år. Lige siden min onkels død i maj, har det virkelig været skidt for mig – men dog er det blevet bedre: lige efter hans død lå den på omkring 50-55, så det er faldet en del.
Jeg er altid glad og smilende overfor ALLE, hvis jeg fanger mig selv i at være sur og tvær overfor nogen, får jeg dårlig samvittighed – for jeg har jo altid været den glade.. men når jeg bare sidder for mig selv, sidder jeg ofte bare og græder, eller tænker og har det skidt.
Kommentar af Pernille — sep 2011
Jeg fik 51.
Er 17, men ville have svaret det samme for 4 år siden.
Kommentar af Jessie — sep 2011
fik 55 og er kun 13 er allerede i behandling
Kommentar af louise — sep 2011
Jeg er 14 og jeg fik 43.. Jeg er utrolig presset i skolen, og jeg har så mange lektier, at jeg ikke kan overskue det.. Jeg føler ofte at jeg ikke er god nok og ikke gør nok for dem jeg elsker.. Kan man få en depression pga. skole og lektier?
Kommentar af M — sep 2011
Jeg fik aldrig en kommentar tilbage. Men bliver ved med at modtage disse beskedder når der bliver skrevet noget nyt på siden. Hver gang troede jeg det var et svar fra dig, men det er det jo ikke. hvordan melder man denne side fra, så man får beskedder fra din side? Hilsen Liina
Kommentar af Liina — sep 2011
Hej Liina
Har du stillet et spørgsmål et sted længere oppe, eller hvordan? Der er så vidt jeg kan se ikke nogen Liina med to i’er, som har lagt en kommentar før denne.
Hvis du har et spørgsmål, så skriv det gerne
Mht. afmelding af mail-notifikationer, så går du blot ind på en af de mails, du har modtaget. Her skulle der gerne være et link, du kan trykke på, som afmelder dig.
Kommentar af Jan, redaktør — sep 2011
Hej, jeg fik 50, og jeg er næsten lige blevet 15.
Her for tiden, der er der bare ingenting jeg kan gøre uden at begynde at græde. Jeg skændes med mine venner hele tiden, jeg er træt. og når jeg vågner om morgenen, frister det at bare blive liggende, fordi jeg ikke tror at der er nogen der kommer til at savne mig.
Min skole er delt meget op i kliker, jeg er lige pludselig kommet til at gå meget for mig selv. for et år siden, havde jeg masser af venner, og folk der gad og snakke med mig i frikvarterende. men ikke mere..
Min seneste kæreste slog op med mig for et par måneder siden, fordi vi aldrig var sammen. Men det var fordi, at hvis nu jeg sad i bussen på vej hjem til ham, så havde jeg lige pludselig ikke lyst til at være sammen med ham alligevel, jeg ville bare hjem i min seng og sove. bare sove stille ind, væk fra det hele.. jeg er træt hele tiden, jeg gider ikke mere. mine forældre kan også godt mærke at jeg ikke er helt på toppen.. Men jeg kan ikke få mig selv til at sige til dem, hvor ked af det jeg faktisk er hele tiden:-(.
jeg ved at det eneste min mor vil sige, er at “Det er nok ikke noget, bare vent det bliver bedre”. og det har bare stået på så længe nu, jeg kan snart ikke mere.
Kommentar af Thea — sep 2011
jeg er 17 år gammel og fik 51. jeg har haft de samme tanker og følelser siden jeg var 12 år.
jeg ved ikke om det kan skyldes et seksuel overgreb, da det skete da jeg var 12 år.
Kommentar af mie — sep 2011
33 er jeg nede på nu.. jeg er 23 år nu og har været i behandling i 1 1/2 år og har stået på egen ben nu snart 1 år… jeg startede med en scorre på 55 så jeg er glad for resultatet men der er nu stadig et stykk vej.
Line
Kommentar af Line — sep 2011
Her på det sidste har jeg følt mig meget ensom, forladt, træt og depri og har lukket mig inde på mit værelse og siddet foran computeren i Gud ved, hvor lang tid, hvilket selvfølgelig også har resulteret i skyldfølelse. Så har jeg fået en større trang til at spise søde sager uafbrudt, har ikke læst (hvilket jeg plejer at gøre hver dag) i omkring en måned og kan ikke engang tage mig sammen til små ting. Vil helst bare være alene og få ro, men kan ikke finde ro, kan SLET ikke tage mig sammen til at lave mine lektier mere (jeg har ellers altid været god til det med lektier, og jeg har ikke problemer med at følge med) – stort set alt det, der står i testen.
Min mor nævnte, om jeg måske havde en depression eller noget, siden jeg hele tiden var så trist, og ikke ville være sammen med hende mere?
Så gik jeg jo så herind. Jeg fik 46 point og er 14 år…
Overvejer at tage emnet op med hende (min mor) på et tidspunkt… Har bare lidt mistet troen på, at der er nogen, der kan hjælpe mig.
Kommentar af Josefine — sep 2011
hej
.
jeg fik 51 p. men betyder det at jeg har en depration? for det har jeg enelig overvejet i noget tid, og hvis jeg har det, er det så noget jeg burde søge hjælp med? -.-
Kommentar af tullepigen — okt 2011
hej, jeg havde glemt sidste spørgsmål, så det giver altså 56 p.
jeg har læst alle de indlæg der var på siden, for at se om der er andre der har det på samme måde som mig, og det var der. meen så aligevel ikke, for jeg har haft det sådan her i næsten 3 år nu, det hele begyndte efter min mors pludslige død.. men jeg går i en støttegruppe, hvor man snakker om tingene, og udover det snakker jeg også med en phykolog, men jeg tør ike spørge om jeg evt. har en depration. – jeg har før fået afhvide at jeg er blevet vuderet til at have PTSD, men jeg kan bare ikke snakke med nogle om det, da jeg ike tør fortælle det til min far for vi har ikke et særlig tæt forhold, og det er sjældent jeg snakker med ham. jeg kan heller ikke indrømme over for folk når noget er galt, da de altid bliver triste så, også får jeg bare mere skyldføelse end jeg har i forvejen. jeg lukker fuldstændig af overfor folk, og det bliver bare værer med tiden, jeg sover heler ikke særlig meget natten eller dagen, og kan ikke komme op om morgen da det hele bare er rent lort! jeg har bare lyst til at det hele skal ende, og har tit overvejet at gøre selvmord, men jeg kan bare ikke få mig selv til at gøre det, da jeg som mindre årig (inden min mor døde) prøvede på det, men min mor nåede lige at stoppe mig.hun snakkede med mig om det, og sagde at det måtte jeg alrig gøre, og det er enelig den enste grund til at jeg ikke har gjord det.. kan du hjælpe mig med hvad jeg evt.kan gøre? skal jeg søge hjælp hos en læge?og svare mig på om jeg evt. har en deprition?
Kommentar af tullepigen — okt 2011
Hej tullepigen
Tak fordi, du deler dine tanker.
Ja – jeg synes helt sikkert, du burde søge hjælp hos en læge. Kun en læge (dvs. også din psykolog) kan finde ud af, om du virkelig har en depression. Jeg synes, at du først og fremmest burde overveje at spørge din psykolog om, hvorvidt du er deprimeret. Men hvis du virkelig er for bange for at spørge din psykolog om dette, lyder det som om, du ikke helt stoler på ham/hende … i så fald ville jeg i stedet tage fat i din læge.
Jeg ønsker dig det bedste, og endnu engang tusind tak fordi, du har skrevet herinde
Vh. Jan
Kommentar af Jan, redaktør — okt 2011
Jeg har brug for hjælp til at afmelde, de mail jeg får herfra. jeg har prøvet men det løkkedes ikke kan du skære det ud i pap? måske på det engelsk som det er på? hilsen liina
Kommentar af Liina — okt 2011
Jeg fik 40 og jeg er fjorten..
Aner ikke hvad jeg skal stille op.
Kommentar af Nadine — okt 2011
Hej,
Er kronisk smertepatient og konstant træt. Troede jeg var ramlet ind i en
depression, men scorede kun 15. Min træthed/udmattelse må så skyldes noget
andet…
Kommentar af Anne — okt 2011
Jeg fik 50 og er 15 :/ Og folk har i forvejen sagt at de tror jeg har en depression, og det har været uden at jeg har fortalt om alle de tanker jeg har og det jeg gør… Ved ikk rigtig hvad jeg skal gøre mere.
Kommentar af Simone — okt 2011
hej jeg fik 50 og er kun 14 år hvad betyder det
Kommentar af jenny — okt 2011
og jeg har overdoset på panodil før jeg fik tanker om noget af det her jeg gjorde det bare indpulsivt fordi jeg havde været oppe og skændtes men min lillesøster og far
Kommentar af jenny — okt 2011
undskyld impulsivt
Kommentar af jenny — okt 2011
jeg blev altid mobbet med at jeg var for fed og tyk og mange andre ting jeg kom ofte op og slås og ofte var de 3-4 personer mod mig det var sådan i en periode på 3 år og det ødelagde meget også min selvtillid jeg tør ikke rigtigt at stole på andre og har det bedst alene jeg kan ikke sige nej til nogen uden at få rigtig dårlig samvittighed og det æder mig op indefra mine forældre har prøvet at hjælpe mig men jeg slog det altid hen med jokes og latter nogle gange bønfaldt jeg mine forældre om ikke at gå til min rektor for at hun så kunne gøre noget med de som mobbede fordi jeg følte eller troede det kun gjorde det værre men jeg hved at det kun gjorde det værre jeg begyndte at tænke og tænke så nogle gange og stadig nu føles det som om mit hoved skal eksplodere af alle de tanker og jeg har det med at være irritabel og bide ud efter andre eller bare eksplodere i et anfald af raseri og råber og siger ting jeg ikke rigtig mener og jeg stormer ind på værelset og begynder at græde jeg hved ikke hvorfor jeg eksplodere sådan og jeg får altid så dårlig samvittighed dagen efter for jeg gik bare og var sur næsten hele dagen uden grund jeg har prøvet at gå i gruppeterapi med piger med forskellige problemer i begyndelsen havde jeg det som oftest godt bagefter men ikke helt jeg bed stadig ofte efter min lillesøster selv om hun ikke havde gjort noget og engang efter jeg havde været oppe at skændes med med min lillesøster og far tog jeg 22 panodil og begyndte at læse jeg gik ud for at få mig noget vand og blev pludselig svimmel jeg ind på mit værelse og skrev at jeg havde taget 22 panodil da de kom på mit værelse og spurgte hvad jeg havde gjort var jeg kold over for dem men også bange vi snakkede ikke på turen til hospitalet men da vi vat der og jeg skulle kaste op ville jeg kun havde min mor jeg var så bange for jeg ville ikke dø men jeg havde været så sur at jeg var ligeglad da men jeg havde fodbold og mange andre ting jeg elskede med livet der skete ikke noget men jeg fik selv et chok og bagefter har jeg næsten altid bare været ked af det jeg gider ikke at snakke eller være sammen med nogle af mine venner og sidder bare i et hjørne af biblioteket for mig selv og tænker og spekulere over hvad jeg gjorde og hvordan mine forældre reagerede og så begynder jeg at græde stille jeg gider ikke at følge med i timerne sidder bare og læser en bog for at slippe væk fra virkeligheden og smerten og nogle gange hjælper det og andre gange kan jeg ikke koncentrere mig og jeg begynder at blive irritabel og råbe efter min lærer hvis han ber mig om at gøre hvad vi nu gør i timen jeg er hved at blive sindsyg af alt det her og nogle gange fanger jeg mig selv sidde/ligge og tænke hvordan jeg kan tage mit liv hurtigt og hvoedan mine forældre ville reagere og bagefter får jeg så dårlig samvittighed over det for godt nok er vi ofte oppe og skændes over småting men de har altid prøvet at hjælpe mig men når jeg bliver sur og vi kommer op og skændes glemmer jeg alt det og bagefter kan jeg kun svagt huske hvad vi skændes om og sådan er det næsten altid også i skolen og det er frustrerende ikke at kunne huske det jeg vil bare gerne vide hvad der er galt eller om noget er galt
Kommentar af jenny — okt 2011
Jeg fik 55 og er kun fjorten år. Er det ikke helt forkert?
Kommentar af malou — okt 2011
neeeej hvor har folk ondt af sig selv..
Kommentar af anonym — okt 2011
jeg tror mange får så høje tal fordi de i ikke tænker over svarene længe nok og bare svare jeg har haft depresion tre gange i alt og mit tal ligger ikke total højt men imellem.. jeg tænker længe over hvert svar..
Kommentar af nanna — okt 2011
Jeg er 14 og har 41 :/
Kommentar af Casandra — nov 2011
Hej Jan.
Jeg synes det er en svær “test” at tage. Jeg synes ikke bare man kan sætte tal på de forskellige spørgsmål og jeg finder det enormt svært at svare på dem. Fx. følgende:
6. Føler du ikke, at livet er værd at leve?
- Jo, der er masser at leve for. Min familie, mine venner og ikke mindst mine hunde. Men… Er jeg livet værd? Fortjener jeg den familie jeg har og de ting jeg har oplevet – gode som dårlige? Jeg ved at jeg får en masse ud af at leve.. Men ville det ikke bare være rarere at slukke lyset? Lukke helt af for sindet og dets mørke tanker? Kan jeg være bekendt at have det sådan når min familie kun har været gode ved mig? Kan jeg tillade mig at smide en bombe i hovedet på dem og fortælle dem hvor forkælet jeg er og alligevel går i triste tanker? Skal det ligge dem til last at jeg ikke kan tage mig sammen og se lyst på tingene?
Hvorfor drages jeg konstant mod de mørke tanker og tristheden der medfølger? Hvorfor føler jeg mig “bedre tilpas” i elendigheden? Er det så ikke bare nemmere at slukke lyset og sige tak for denne gang?
Jeg ved det vil gøre ondt på min familie og de vil lide i en rum tid.. Men tiden læger alle sår.. og de vil derfor lære at leve med mit fravær og vide, at det var det bedste… således er de frigjort for en mulig belastning.
Spørgsmål 10a.
- Nej, jeg føler ingen umiddelbar ændring i min appetit.. Min krop giver udtryk for det når den er sulten og tørstig… Men lysten til at putte mad i min mund og rent faktisk bruge kræfter på at tygge det.. Den virker som oftest uoverskuelig… Selvom jeg er sulten, så har jeg virkelig ikke lyst til at bruge kræfter på at spise… Og det er ikke fordi jeg ikke vil spise.. Jeg har bare svært ved at samle kræfter til det…
Jeg synes alt hvad jeg foretager mig er facader og maskespil… Jeg begynde at tvivle på hvem jeg er… og jeg aner ikke hvordan jeg skal ændre det.
Jeg har tidligere været i behandling for en slem depression og fik 120 mg citalopram… Det hjalp mig til at holde hovedet oven vande… Men efter utallige stikpiller om at det var placebo og en falliterkendelse, stoppede jeg med det fra en dag til en anden… Ja – jeg ved det var dumt og jeg kæmpede også med bivirkningerne en måneds tid efterfølgende.. Men jeg kæmpede mig igennem og for en stund blev nedturene færre og opturene flere… Men for some reason begynder jeg at kunne mærke nogle ændringer igen og jeg er bange for at jeg så småt er på vej tilbage… Måske gav jeg aldrig helt slip på depressionen?
Anyway… jeg scorede 46.
Kommentar af Cille — nov 2011
Jeg fik 48
Kommentar af Nikoline — nov 2011
Hej
Jeg er en pige på 14 år, og jeg har altid haft det dårligt med mig selv, og ked af det. Jeg har fundet ud af at det var fordi jeg ikke dyrkede nok motion.. Så jeg begyndte at dyrke meget motion! Og jeg fik det meegt bedre! Men det var for mange måneder siden.. På det seneste har jeg fået lavt selværd igen.. Men denne gang er det værre. Efter at min hund døde.. som på en eller anden måde har været min eneste ven.. Og at mine veninder har svigtet mig.. Jaeh såh har alting snurret rundt i mit hoved. Jeg kan ikke tage beslutninger! Hvad for noget tøj skal jeg have tøj på om morgenen? Skal jeg have en rubrødsmad, eller en kiks? ALTING roder rundt.. Jeg bliver stresset om morgenen, selvom jeg har meget god til til at komme i skolen.. Jeg er bange for at træde på en skygge om aftenen, fordi jeg er bange for at nogen skal tage mig inde i skyggen.. Jeg er mørkeræd.. Er det almindeligt, når man er mørkeræd? For et måned siden vejede jeg der ved 55.. nu vejer jeg 47.. nej 46! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv.. Jeg har det som om jeg er bag en glasvæg.. Jeg kan ikke snakke med de andre.. Jeg kan ikke kome ud til dem! Og lige hvor meget jeg sparker og slår, for at komme ud, kan jeg ikke. Og det gør mere og mere ondt i hovedet om morgenen. Jeg kan aldrig spise noget længere.. Hvad sker der med mig? anoraksi? depperation? Jeg har egentelig ikke såh meget lyst til at afsløre mit resultat af testen.. Men jeg gør det aligevel….. Jeg fik 46 point.. Hvad betyder det??
Kommentar af Linea — nov 2011
Jeg tog testen i 2010 og fik 35 point..
Jeg er nu startet på efterskole, og trives ikke, overhoved. Det har heller ikke været mit eget ønske. Mine selvmordstanker er vendt tilbage..
Man kan vel sige, at jeg er så heldig, at have en aftale med en psykiater..
Denne gang fik jeg 43 piont.
Kommentar af Pernille — dec 2011
Hej jeg er 15 år og fik 37 point…
Har du en ide om hvad jeg skal gøre?
Kommentar af Sille — dec 2011
Fik 43, og er 15 år. Er det slemt?
Kommentar af Emma — dec 2011
Jeg fik 51 – jeg er 15….
Men jeg er i kontakt med en læge, så jeg håber på det bedste.
Kommentar af Simone — jan 2012
42… Jeg er 14 (snart 15).
Jeg føler mig omskåret fra verden, ekstremt trist, rastløs… sidder bare og glor tomt på andre, når de sidder og griner sammen og bebrejder mig selv, at jeg ikke har fundet en ven eller i det mindste en, jeg kan tale ordentligt med, i over 2 år.
Det er en kamp at komme over i skolen. Hele dagen er en drøm, jeg ikke kan finde hoved og hale i. Og hver dag det tog, jeg skal med, kommer kørende, står jeg og forestiller mig, hvordan det mon føles at hoppe ud foran det…
Sidder fast i ‘Mad World’…
And I find it kind of funny
I find it kind of sad
The dreams in which I’m dying
Are the best I’ve ever had
I find it hard to tell you
I find it hard to take
When people run in circles
It’s a very, very mad world mad world
Kommentar af Josefine — jan 2012
60 fik jeg og er 29år og har det rigtig skidt:(
Kommentar af Kristian — jan 2012
Hej – jeg er en pige, som lige er fyldt 16 år. Jeg har det virklig skidt med mig selv, og det hele kører bare ikke som det skal… for snart 4 år siden mistede jeg min mor, men det er som om alt vender tilbage nu, men alligevel vil jeg slet ikke give det skylden, for der er også alle andre tanker og følser indbandet med familie og veninder .. Jeg fik 44 point i testen, jeg ved det ikke “betyder” noget, og tager det egentligt heller ikke rigtigt til mig. Jeg snakker rigtig meget med min lærer, og hun ved, at jeg ikke har det så godt, men jeg har bare aldrig lige fortalt det sidste, om hvordan jeg virkelig har det.. Men en læge er ikke det jeg har lyst til at snakke med, så en dag når jeg er stærk nok skal jeg fortælle min lærer det sidste, og sige 1000 gange tak til hende, for hendes støtte.
Kommentar af Emma — jan 2012
Jeg fik 54 point. Og 3/3 depressionstests på nettet siger at der er stor chance for at jeg lider af en depression. Burde jeg kontakte en læge eller psykolog?
Jeg ved ikke om det gør en forskel, men jeg er lige blevet 16.
Kommentar af HvorforLeve? — jan 2012
Hej alle sammen- nu har jeg læst nogen a jeres svar og undre mig lidt over i overhovedet ikke overvejer at kontakte en læge når i har sådan en høj score.? Det er selvfølgelig ikke altid man selv kan mærke at man måske har en depression, man kan godt mærke man er ked a det og trist og har selvmords tanker, men ikke at det måske skulle være en depression, sådan var det i hvertfald for mig for snart tre år siden da jeg fik en fødselsdepression. så den dag i dag er jeg mere opmærksom på hva mine symptomer er på at jeg er deprimeret. men jeg vil opfodre alle til a kontakte en læge hvis i føler jer kede af det over en længere periode, for det kan gå meget galt, jeg kan kun takke min elskede mor og min dejlige kæreste for jeg er her i dag, for der var ingen andre der turde og sige noget til mig om jeg havde ændret adfærd. men det er sådan en god ide at sige det til den pågældende person hvis i føler personen måske er deprimeret.det kan måske åbne øjene for dette menneske som måske ikke selv kan indse han eller hun er deprimeret. det gjorde det for mig da min mor slæbte mig ned på akut psykiatisk afdeling. KONTAKT EN LÆGE INDEN DET GÅR GALT! og snak med nogen om hvordan i har det.
Kommentar af Helene Andersen — jan 2012
Jeg fik 54 og jeg er 13 år.
Kommentar af MIG — jan 2012
fik 45, har haft depressioner to gange før, er 18 år, hmm…
Kommentar af Kristina — jan 2012
Hej Jan
Flot at du har svaret så mange herinde, det synes jeg er rigtig godt. Hvorfor har du ikke implementeret en “rigtig” test?
Vi fik denne installeret for kun 500 kr. og går jo lidt hurtigere.
http://dindepression.dk/test
Kommentar af Philip — feb 2012
Hej Philip
Tusind tak. Jeg kommer dog ikke til at svare særligt meget tilbage i denne tråd eller over mail mere. Har efterhånden fået mange (også personlige) henvendelser fra folk, hvor jeg har taget mig virkelig lang tid på at svare tilbage, uden efterfølgende at få svar. Det er ret træls
Jeg har faktisk aldrig overvejet at lave en “rigtig” test. Det var da en god ide. Tak
Kommentar af Jan, redaktør — feb 2012
Hej Jan
Jeg scorede 67 i alt.. Jeg har en personlighedsforstyrrelse i det at jeg påtager mig diverse identiteter og når disse ikke kan stemmeoverens med hinanden kraklerer jeg indvendigt. Jeg bliver 19 om to dage. Jeg får Sertralin 200 mg mod depression og Seroquel Prolong 200 mg til at sove på da mine tanker ellers tager overhånd. Jeg har været på skadestuen mange gange for at blive syet. Jeg deler dette fordi det er vigtigt at tage fat på – jeg tager ikke “lykkepiller” eller har ondt af mig selv, jeg tager antidepressiv for at kunne fungere – selvom det ikke altid lykkedes..
Kommentar af Simone — feb 2012
jeg er 14 og fik 55
Kommentar af anonym — feb 2012
Er 13, fik 40..
Kommentar af Cara — feb 2012
55 point, jeg er 14 år gammel.
Kommentar af AK — feb 2012
Eller “point”.
Kommentar af AK — feb 2012
Jeg fik 51/60.. Jeg lider af en meget stor depression ifølge min læge og jeg starter til psykolog i næste uge.. Jeg er 18 år..
Kommentar af Louise — mar 2012
mente 57/60*
Kommentar af Louise — mar 2012
jeg fik 53 og jeg er 21 og meget deprimeret s:
Kommentar af mia — mar 2012
Bliver 14 om ca. en uge og fik 42
Kommentar af nanna — mar 2012
hvad så vis man har fået 34 point på tros af at man har været til lægen har gået til PPR- psykologhjælp det meste af sin skolegang og så i det hele taget også bare har gået til normal psykolog ? hvad skal man så gøre ?
skal desuden lige siges at man har takket nej til lykkepiller… er bange for at tage dem..
Kommentar af anonym — mar 2012
Fik 52 point…
Jeg er kun 14 og jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal fortælle til min mor at det er meget sandsyneligt at jeg er alvorligt depressiv… Jeg vil gerne testes hos lægen, men jeg vil ikke være svag for jeg føler at depression bare er pylder og svaghedO_o
Jeg har virkelig ingen ide om hvad jeg skal gøre:’(
Kommentar af Lucks — mar 2012
Jeg er en pige på 14. Fik 49. Trist liv.
Kommentar af Cecilie — apr 2012
*45
Kommentar af Cecilie — apr 2012
Hej.
Jeg fik 48 ud af 60, what to do then?
Kommentar af Vibeke — maj 2012
hej jeg er 13 og har fået 40, har været ved lægen og han siger at det er en deprission. Men er det ikke lidt tidligt at få en?
Kommentar af sarah — maj 2012
hej jeg er 13 og har fået 40, jeg har været ved lægen og han siger jeg har fået en deprission. Men er det ikke lidt tidligt?
Kommentar af sarah — maj 2012